Bipolar Affektiv Lidelse

Hvad er bipolar affektiv lidelse? Det er en to-polet følelsesmæsig tilstand, der ofte fører problemer med sig. Det er som andre sindsygdomme en tilstand, hvor den ramte mister kontrollen over sig selv. I denne affektive (følelsesmæssige) tilstand kan ens følelser tage herredømmet over én. Man mister kontrollen og køber i en mani en Ferrari eller to (selv om man ikke har råd) Man mister kontrollen og ligger i en depression 2 måneder i sin seng (uden at kunne tage på job) Som bipolar pendulerer ens følelser frem og tilbage i ens stemningsspekter. Men hvordan ser et stemningsspekter ud? Jeg siger i mine foredrag, at for almindelige (ikke bipolare) mennesker er det fra 4 - 6.

Gennem et liv pendulerer man frem og tilbage mellem 4 - sorg og 6 - glæde

For en person med bipolar affektiv lidelse, er stemningsspekteret udvidet i yderpolerne, der er en manisk komponent til højre og en depressiv komponent til venstre.

Billedet af en person med bipolar affektiv lidelses stemningsspekter kunne se således ud:

Gennem et liv med bipolar affektiv lidelse kan man pendulerer mellem sit stemningsspekters yderpoler nemlig fra 0 - 10.

Jeg vurderer at det uhensigtsmæssige ikke som sådan er stemningslejet, Det uhensigtsmæssige er når ens følelse bliver så insisterende at den tager kontrollen over en, og man gør ting som man kommer til at fortryde når man genvinder sin dømmekraft.

Køber jeg to Ferrarier, vil jeg ikke kunne betale husleje, jeg vil blive hjemløs, min kone lader sig skille og flytter med mine børn hjem til sine forældre - men i øjeblikket er jeg fyldt af en ukuelig optimisme, jeg tænker "Årh, så galt går det nok ikke - På beløbet tak"

Eller depressionen fylder min bevidsthed - jeg magter ikke mit liv, ligger i sengen og tænker dystre tanker. "Min kone siger: Kan du ikke stå op?, Du burde tage på arbejde" - Og Ja jeg burde stå op, jeg burde tage på arbejde - men jeg KAN ikke, jeg har mistet kontrollen over mig.

Jeg synes den fedeste følelse at være i er hypomanien. Jeg tænker hurtigt, idérigt, kreativt, har let ved at snakke med mennesker, er glad. Det er fantastisk, men det er også fantastisk farligt. Hypomani er en limbo-følelse. Det er let at sætte gang i projekter, som en jonglør der kaster bolde i lufte, smider jeg den ene idé efter den anden ud i cyberspace - gode ideer - fede projekter. Så længe jeg bevare kontrollen er alt godt. Men jonglørbolde kommer jo efter en tid ned, og ideer avler respons. I den tilstand er det let at blive manisk, miste kontrollen. i forsøget på at følge op på egne handlinger. Det er også let at blive depressiv, hvis jeg ikke formår at følge op på projekterne. Og så svinger ens pendul, ukontroleret og med store udsving.

Min tilgang til sygdommen har været, at søge at bevare kontrollen, og det er alt andet lige lettere i neutralitet 5.0 (eller mellem 4-6). Grunden til jeg valgte denne strategi er, at jeg er vokset op med en far med samme sygdom (Dog med et andet navn: Maniodepressiv Psykose - dette navn er nu afskaffet. Årsagen er at lidelsen er et spekter, det er ikke kun psykose tilstandende, der er udtryk for sygdommen).

Som barn så jeg op til min far (det gør jeg stadig) men jeg undrede mig. Når han som advokat for Københavns Kommune skulle præstere i en svær retssag, fremprovokerede han "superkræfter" ved at søge hypomanien. Når han havde vundet dykkede han ned i en lang depression, hvor han nærmest var ukontaktbar. Dette gjorde at mine forældre blev skilt da jeg var 9. Denne ustabilitet fulgte ham mere eller mindre gennem livet.

Da jeg fik diagnosen besluttede jeg at træde en ny sti. Jeg ville ikke lade mig lokke af hypomanien. Jeg ville søge stabiliteten. Jeg stemningsregistrerede mit humør på appen Optimism (til IPhone), morgen / middag / aften, og steg min stemning over dagen, intervenerede jeg med en strategi, f.eks. sovemedicin. Efterhånden lå jeg hele tiden på 5 og det blev uinterresant. Men jeg følte dog at min stemning svingede, og det slog mig, at der er en verden til forskel mellem 4.6, 5.0 og 5.4 og de tre målinger alle blev rundet til 5.0 - men at over en dag tydede de på en alvorlig eksalerende stemning, som jeg burde intervenere mod. Så jeg indførte decimal på mine registreringer

Jeg vil lige forklare at mine registreringer jo ikke er objektive målinger med en dims. De er subjektive fornemmelser, vurderinger som jeg beslutter at tro på, et redskab det kræver øvelse at optræne.

Efter indførelsen af decimalerne, skete det samme - jeg stabiliseredes, over tid, i 5.0.

Og efter 3 måneders tid blev det uinterresant at stemningsregistrere.

Men en dag i 2014 slog det mig. Kigger jeg i min log - er jeg neutral, ok, leverpostej. Men kigger jeg i min kalender er den et patchworktæppe af aftaler. Op til tre foredrag på en dag, aftaler med sundhedsstyrelsen om udvikling af brugerperspektiv i nationale kliniske retningslinjer, arbejdsgruppe under etisk råd, 3 samtidige banebrydende deltidsansættelser for psykiatrien som underviser i at lave foredrag om psykiske lidelser, vejlede personale om afstigmatisering, rollemodel for indlagte patienter som mentor... Det var ikke en neutral, leverpostejskalender - Den stank af hypomani.

Og dér slog det mig. Ved at søge neutraliteten havde jeg gjort det lettere for mig, at lære at holde balancen, lære at linedanse, at bevare kontrollen. Over tid var jeg blevet dygtig til at linedanse. Når min line svingede op i hypomant stemningsleje, var jeg stadig dygtig til at bevare kontrollen, Det var sværere, men jeg var blevet dygtig.

I dag er jeg meget af tiden super velfungerende, super god til relationer, super god til at tænke hurtigt og kreativt, og super god til at bevare kontrollen. Jeg søger stadig stabilitet, søger at forebygge kontroltab, og har massere af strategier i forskellige situationer til at genskabe balancen / forebygge kontroltabet... Men det er et andet blogindlæg.

#Bipolar #Affektiv #Lidelse #stemningsspekter #kontroltab #forebyggelse #hypomani